Løsning til jernbane

Emicon System har i en årrække haft katalysator baserede partikelfiltersystemer kørende på Tunnel service Robel maskine på ”Flåmsbana” i Norge samt på en dobbelt motor applikeret banerenovationsmaskine kørende i syd Norge. Motorerne på disse maskiner 20 liters V12 motorer med 2 separate filtersystemer på hver motor. Disse filtersystemer har kørt uden fejl siden marts 2007.

Enhver filterløsning til tog, designes og dimensioneres specifikt til det enkelte tog eller lokomotiv. Filtersystemer dimensioneres og designes til reduktion af de specifikke emissioner der ønskes reduceret, samtidig med at filtersystemerne til tog designes i en ekstraordinær høj kvalitet i forhold til de høje krav der stilles til holdbarhed, styrke og funktion. Monteringsarbejdet på lokomotiver udføres altid af uddannede svejsere og montører som sikrer at monteringsarbejdet udføres i højeste kvalitet.

Partikelfilter systemerne til tog og lokomotiver er modulært opbygget og kan som Emicon systems øvrige produktprogram udbygges med SCR systemer.